Hvorfor jeg skiftede fra iCloud Photos til Google photo

Efter at have brugt iCloud photos siden det kom frem er jeg nu skiftet til Google Photo. Jeg var ikke vild med at give Google alle mine billeder men iCloud fungerer simpelthen alt for dårligt.

Jeg havde to store problemer med iCloud:

  • Mit billede/video bibliotek fylder mere end der er plads på mine iOS enheder, så billederne er ikke gemt lokalt på enheden, kun en cache af de billeder jeg har set på fornyligt. Det gør at når man så skal se billederne skal den hente dem individuelt, hvilket i uheldige tilfælde kan tage flere sekunder pr billede. Dette gør det næsten umuligt at vise en række billeder til andre, det bliver for irriterende at vente på hvert billede. Med google appen er ventetiden næsten ikke mærkbar.

  • Når man delte et album med andre kan det ikke ses på android enheder, kun iOS enheder og computere. Google Photo albums har jeg endnu ikke fundet enheder de ikke kan vises på.

Så jeg hentede googles app til at uploade mit foto bibliotek og efter den havde tygget på billederne i et par timer var det klar.

Der er dog et par ulemper ved google photos:

Man er bundet til at redigere billederne via Google Photo, man kan ikke bruge tredjeparts programmer.

Hvis man vælger at bruge den gratis ubegrænsede plads man får som standard skal man huske at gemme de originale billeder andetsteds! Ellers skal leve med nedskalerede billeder for altid (man kan også ændre indstillingerne så google foto gemmer originalerne, men så er det ikke gratis længere).